Spring til indhold
BEINTA nomineret til Faroese Music Awards

BEINTA nomineret til Faroese Music Awards

Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð og Allan Gravgaard Madsens symfoniske sangcyklus BEINTA er nomineret til Faroese Music Awards 2023.

Den 11. marts afsløres modtagerne af Faroese Music Awards 2023, og blandt de nominerede er Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð og Allan Gravgaard Madsens symfoniske sangcyklus BEINTA. Det stemningsmættede værk er nomineret i kategorien Årets Udgivelse / Koncert og Bedste Komposition.

(fortsættes)

Release: BEINTA - En Symfonisk Sangcyklus udkommer

“Enhver, der tør tage et kig ind i Beintas sjæls afgrunde, vil blive belønnet med uhyggeligt smukke øjeblikke med gåsehud.”

3 von jetzt, WDR 3 Tonart, 28. april 2022

De to komponister, færøske Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð og danske Allan Gravgaard Madsen har ganske utraditionelt skrevet partituret sammen, og med træk fra både art pop, klassisk og elektronisk musik vidner det om et møde mellem to forskellige kunstneriske baggrunde og musikalske værktøjskasser.

(fortsættes)

Release: BEINTA - En Symfonisk Sangcyklus udkommer

Vil du høre værket?

BEINTA er skrevet med inspiration fra historien om den sagnomspundne femme fatale Beinta fra 1700-tallets Færøerne. I sin samtid blev hun berygtet for sin kontrastfulde personlighed, der var lige så utæmmelig og uberegnelig som den barske færøske natur der omgav hende. Mørket og omskifteligheden blev grundstenen for de to komponisters arbejde. Det 40 minutter lange værk er udformet som en række sange med tekster på færøsk og engelsk, om uro, begær, kærlighed, sorg, tab – et vibrerende landskab.

(fortsættes)

Den kommer snigende mod dig som en hvirvelvind fra det åbne hav. […] Alt opleves som værende integreret, organisk og en del af en helhed.

Knút Háberg Eysturstein, Dimmalætting, 14. April 2022

BEINTA blev uropført af Aarhus Symfoniorkester med Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð som solist i 2016, og værket fik sin færøske førsteopførelse under Nordiske Musikdage i 2021. I april 2022 udkom værket i en indspilning af Aarhus Symfoniorkester og Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð, dirigeret af Andreas Delfs og udgivet på Dacapo Records.

Release: BEINTA - En Symfonisk Sangcyklus udkommer

Nysgerrig på at vide mere?

“… et magisk og myldrende, men uhyre gennemsigtigt stykke musik. […] Mageløst indfangende at lytte til. […] Rasende klangbilleder, der eksploderer til digtenes billeder og glødende gentagelser. Og sitrende, næsten stillestående lyd, som fortæller om en menneskenatur, der ånder med havets og naturens afkoblende kræfter.

G

”BEINTA er et gribende smukt og dramatisk symfonisk kvad, frigjort af genrer og tradition. Orkestreringen har skabt et særligt dybt perspektiv med overraskende detaljer og stemmen fuldt integreret. Lytteren omsluttes af værket, som ramme om de indre landskabers dramatiske kompleksitet. Det er tristesse og medrivende Nordic Noir.”


Legatudvalget for Musik, Statens Kunstfond, december 2016

Det var gribende smukt i sin enkle kombination af lyd og billede. […] Man skal forestille sig en musik, der på samme tid var i bevægelse og i fuldstændig ro.”

Henrik Friis, Politiken, 2. maj 2016

“En gang imellem oplever man noget, som ikke forlader kroppen lige med det samme. Oplevelser, der printer sig ind og ryster sjælen. Sådan en oplevelse var BEINTA…”

Kristian Gull, Nordjyske Stiftstidende, 2. maj 2016

Meget interessant og meget dygtigt gjort.

Ole Skaarup, Stiften