Spring til indhold
Nachtmusik (2018-2019) for violin, klaver og orkester

Nachtmusik (2018-2019) for violin, klaver og orkester

Allan Gravgaard Madsen Nachtmusik
Foto: Agnete Schlichtkrull

Nachtmusik - en ny dobbeltkoncert

Torsdag den 5. september kl. 19:30 uropføres Allan Gravgaard Madsens orkesterværk Nachtmusik af solisterne Christina Åstrand og Per Salo med DR Symfoniorkestret, dirigeret af Ryan Bancroft.

af Solveig Lindeskov Andersen, Edition·S – offentliggjort 30. august 2019

Det startede med en gåtur i mørket

Det var en gåtur en februarnat i Aarhus, der inspirerede Allan Gravgaard Madsen til værket Nachtmusik. Med en optager i hånden udforskede han, hvordan nye lyde stod frem, når mørket lagde sig: 

“Jeg oplevede bl.a. hvordan det ellers så farvestrålende harlekinmønstret indgangsparti på Tivoli Friheden i nattens mørke smeltede sammen til én grå flade, hvordan nogle blinklys fra vejafspærringer nede ved Marselisborghallen kunne ses længere væk end om dagen og hvordan nye lyde trådte frem,” siger komponisten. 

”I det hele taget har natten altid fascineret mig, fordi natten kan lade det, man overser i løbet af dagen, træde tydeligere frem og få en ny betydning,” siger Allan Gravgaard Madsen til DR (læs her).

Allan Gravgaard Madsen photo: Agnete Schlichtkrull

“Allan Gravgaard Madsen er en fuldtonet poet med en fascinerende sans for at blande fængende smukke orkesterklange”

Henrik Friis, Politiken, 7. september 2019

Ensomhed, længsel og poesi

Gravgaard Madsen skriver, at “Nachtmusik opstod ud fra et forsøg på at udforske tre fænomener, han associerer natten med: ensomhed, længsel og poesi.” Hvorfor netop disse tre ord, udfoldes i Seismografs introduktion til komponisten og værket: 

“I mit liv har jeg haft store problemer med rastløshed, og natten er et sted, hvor jeg har kunnet opsøge ro og stilhed. Natten har en indbygget ensomhed. Men for mig er den også fuld af morgendagens potentiale. Det er måske en sentimental måde at anskue det på, men jeg er lidt af en skabsromantiker. Jeg kan godt lide tanken om længsel og den slags. Jeg længes bare ikke efter datiden, men efter det gode, der kan komme i morgen,” siger Allan Gravgaard Madsen til Seismograf (læs den fulde artikel her). 

Hvordan ensomhed, længsel, poesi og en smule skabsromantik omsættes til musik, kan opleves den 5. september i DR Koncerthuset.

“[…] Hypnotisk. […] Allan Gravgaard Madsen har skabt et dybt fascinerende værk, som udfolder en kompositorisk kontrol og en uhæmmet klangskønhed, der kun kan vække begejstring.”

Legatudvalget for Musik, Statens Kunstfond, november 2019

“… [Gravgaard Madsens] partiturer rammer et voksende behov i koncertsalen for nye toner med poesi. “Nachtmusik” gik lige til hjertet på de godt 1600 tilhørere.”

Søren Schauser, kulturjournalist, 20. september 2019

Stille og rolige vinternat

I 2017 sagde Allan Gravgaard Madsen til Magasinet Klassisk: “Jeg tænker tit over konturer, forgrund og baggrund. Hvornår noget er meget tydeligt i klangbilleder, og hvornår det ikke er”.

Dette resonerer i komponistens beskrivelse af Nachtmusik. Ligesom den stille og rolige vinternat i februar, begynder Nachmusik roligt og tager sin begyndelse med et stille ritual, spillet af de to solister. Ritualet fortsætter under hele værket, hvis arrangement udvikler sig omkring det. Som musikken skrider frem, bliver ritualet dog mere og mere udvisket og til sidst omfavnet af orkestret.

“Bravo, Allan Gravgaard Madsen! Nachtmusik er et smukt værk, der fortjener et stort publikum.”

Eva Dupont, Musikbloggen Concertanten, 9. september 2019

Minimal, delicate, highly concentrated.

Andrew Mellor, September 6th 2019  

Podcast om tæt samarbejde og værkets tilblivelse

Værket er skræddersyet til violinist og koncertmester Christina Åstrand og pianist Per Salo, der har været i tæt samarbejde med Allan Gravgaard Madsen under værkets tilblivelse. “Det er helt essentielt for mig at kende de musikere, som jeg komponerer for.” DR P1 har lavet en podcast-dokumentar om skabelsesprocessen af Nachtmusik, der sendes direkte den 5. september før uropførelsen. Podcasten hedder: Allan Gravgaard Madsens natlige skaberværk, og følger hans samarbejde med Christina Åstrand og Per Salo igennem de to år Nachtmusik blev skabt.

Nachtmusik opføres også den 6. september kl. 19:30 i DR Koncerthuset. Værket varer ca. 24 minutter og omgives under begge koncerter af Arnold Schönbergs Verklärte Nacht og Jean Sibelius’ 5. symfoni.

“Musikken er meget enkel i begyndelsen, og nærmest helt hændelsesløs – alligevel virker det overraskende og også ukonventionelt, at de to solister faktisk kun spiller denne ene tone de første små ti minutter. Men det virker! […] Værket slutter meget abrupt, og det første jeg tænkte på bagefter, var et genhør.”

Jeppe Rönnow, Magsinet Klassisk, 6. september 2019

Billeder fra uropførelsen

“Allan Gravgaard Madsens værk ‘Nachtmusik’ finder sin poesi igennem meget få ideer, der til gengæld meget modigt får lov til at folde sig helt ud. De tre satser bliver kortere og kortere på den måde, at jo flere toner og indsatser, der kommer, desto kortere tid varer musikken. Eller sagt på en anden måde: Jo mindre éns koncentrationsevne bliver med tiden, desto mere action serverer musikerne. Smart tænkt, Allan!

Henrik Friis, Politiken, 6. februar 2020

Indspilning

Nachtmusik Allan Gravgaard Madsen

Lyt til indspilningen

Allan Gravgaard Madsen

Vil du høre mere nattemusik?

Jeg har lavet en playliste med noget af nattens musik

“Du synker ind i en fnuglet, stille gentagelse af en enkelt tone, et E, så stilfærdig, at du i begyndelsen knap aner den, […] og langsomt mod slutningen vokser det til et helt symfoniorkesters blide omfavnende kærtegn. Tranceagtig lyttemusik.”

G

Interviews

Allan Gravgaard Madsen
Photo: Agnete Schlichtkrull

Det lokale musikmiljø

Efter uropførelsen af Nachtmusik talte jeg med min fødeegns Viborg Stifts Folkeblad. Vi kom omkring hvor vigtig det lokale musikmiljø har været for min musikalske udvikling: Musiktimerne på Hald Ege Skole og Viborg Katedralskole, MGK Midtvest på Viborg Musikskole (eller Kulturskolen Viborg, som den hedder nu) og søndagssang i Viborg Domkirke med Viborg Domkirkes kor.

Noget som ikke kom med i artiklen var også koncerterne med klassisk musik i Viborg Musikforening, samarbejdet med nedlagte Det Jyske Ensemble og Aarhus Symfoniorkesters årlige koncerter i Viborg Katedralskoles Hal.

Særligt koncerterne med levende symfonisk musik i for mig kendte rammer satte sig spor helt op til nu. Tak!

“[…] gripping new double concerto by Allan Gravgaard Madsen.

Michael Schell, Radio Eclectus, 12. juni 2020

It is fascinating to hear how Madsen interweaves the sounds of both instruments into a harmonious whole.”

Ben Taffijn, nieuwenoten.nl, 7. april 2020

Allan Gravgaard Madsen photo: Agnete Schlichtkrull
photo: Agnete Schlichtkrull

Aarhus by night

10 dage før uropførelsen af Nachtmusik brugte Seismograf.org et interview med mig af Jens Cornelius.

Allan Gravgaard Madsen
photo: Agnete Schlichtkrull

Nattevandrer

En sen nattetime i slutningen af august 2019 gik jeg en 4-timer lang tur rundt i København med journalist Mie Haugaard fra Politiken / iByen.

Allan Gravgaard Madsen Nachtmusik
photo: Agnete Schlichtkrull

Spøg til side

Frederik Bjerre Andersen fra DR og jeg talte om uropførelsen af Nachtmusik og mange andre ting.

“Madsen’s double concerto is original and powerful.

Records International, januar 2020

“Allan Gravgaard Madsen takes a single note for a nocturnal walk in a world full of noises to pretty compelling effect.”

Andrew McGregor, Record Review, BBC Radio 3, 11. januar 2020

Podcast

Nachtmusik podcast Danish Radio

Skygge

Radiojournalist Mikkel Bøgeskov Andersson fulgte mit arbejde med Nachtmusik gennem 1,5 år – fra første møde med de to solister, Christina Åstrand (violin) og Per Salo (klaver), til første prøve med DR SymfoniOrkestret og dirigent Ryan Bancroft tre dage før uropførelsen i september 2019.

“Denne spændthed på, hvad der skal komme, samt et gnistrende forhold mellem passivitet og aktivitet, er utrolig godt ramt af Allan Gravgaard Madsen.”

Jeppe Rønnow, Seismograf.org, 22. januar 2020

fakta:

  • Bestilt af DR SymfoniOrkestret og Duo Åstrand / Salo.
  • Uropførelse: Duo Åstrand / Salo, Ryan Bancroft (dirigent) og DR SymfoniOrkestret @ DR Koncerthuset, København, 05. september 2019.
  • Instrumentation: 2.2.2.2 / 4.3.3.0 / timp / perc (3) / hrp / strings (12.10.8.6.4)
  • Varighed: ca. 24:00
  • Modtog en Præmiering fra Statens Kunstfond i december 2019.
  • Udgivet på CD og digital download af Dacapo Records 13. december 2019.
  • Nomineret til Carl Prisen 2020 i kategorien ‘Årets Klassiske Komponist – Stort Ensemble’