Under 5 procent
31. oktober 2021
Kommentar til Katrine Ganer Skaugs opslag om sin medvirken i indslag i Kulturen på DR P1
Takket være Dansk Komponistforening, Snyk, Edition·S og Edition Wilhelm Hansens arbejde ved vi jo hvordan det står til i forhold til repertoirestatistikken. Under 5% af musikken i de danske koncertsale er skrevet af kvinder. Det er simpelthen for lidt!
Jeg glæder mig faktisk til den dag, hvor vi kan stoppe med at tale om det her. Fordi det bliver mere og mere besynderligt at opleve, at det går så langsomt med få ændret de her ting.
Jeg er med på, at jo større institutionen er, jo længere tid tager det at indføre nye praksis, men det virker også på mig som om, at alle er bange for den her debat. Og det undrer mig, fordi vi ved jo det hele allerede.
Da jeg stod med det kunstneriske ansvar for Århus Sinfonietta indtil 2020 så jeg, at publikum kan komme til koncerterne af mange andre grunde end musikken. Deres interesse var blevet vakt af koncertkonceptet eller et værk på koncerten med en særlig fortælling.
Vi lavede samarbejder med BaroqueAros og Vokalgruppen Concert Clemens om musik af J.S. Bach og nye kompositioner. Vi samarbejdede med komponister fra den rytmiske verden om nye værker. Skru op for kommunikationen og formidlingen, så kommer publikum!
Det er institutionernes eget ansvar at formidle – og DEOO – Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioners medlemmer er jo gode til at kommunikere og promote – så når den gode fortælling er der, så kommer publikum også.
Så for at opsummere, så ligger løsningen til alt dette for mig at se mest af alt i to punkter:
1) Institutionerne skal skærpe og udvikle deres kreative programlægning
2) Tilgængeligheden af værkerne skal øges
Fortid og nutid kan kommentere hinanden
Hos Bergen Filharmoniske Orkester blev Beethovens 6. symfoni ‘Pastorale’ i 2019 sat sammen med Maja Ratkjes værk ‘Paragraf 112’, der tager udgangspunkt i §112 i Norges grundlov.
Paragraffen beskriver det norske folks ret til “et miljø som sikrer helsen”. Nutid og fortid kommenterer på hinanden.
Så før nogen svinger sig op til at sige, at vi havde det så nemt i Århus Sinfonietta, fordi ensemblet kun spiller ny musik, så passer det simpelthen ikke.
Man kan sagtens spille Beethovens symfonier – ja, jeg mener faktisk, at man *skal* – men det vigtigste spørgsmål er jo hvorfor.
Det åbenlyse svar er: “fordi det er god musik”. Men så oplever vi måske, at tre orkestre i København spiller samme symfoni af Beethoven i samme periode. Styrk formidlingsindsatsen!
Jeg er optaget af, at vi sammen nu udligner den historiske ubalance, som man kan finde i værkbestillingers varighed, når det omhandler nye værker af mandlige og kvindelige komponister.
Orkestrene og ensemblerne kan målrettet bestille nye solokoncerter komponeret af kvinder henover en årrække.
Jeg håber, at status er ved at forbedre sig og jeg ved, at der er spændende værker på vej til Århus Sinfonietta, som følge af bevidste valg.
Der må helt klart findes værker skrevet af kvinder under mandligt pseudonym – ligesom vi kender det fra litteraturen.
Der må helt klart findes værker, hvor kvinder har sikret deres mænds musik og hjulpet med at færdiggøre dem, fordi mændene ikke kunne.
Der kan findes spændende historier, som publikum vil elske at få fortalt.
Gode historier dukker frem
F.eks. anmeldte Henrik Friis Philadelphia Orchestras indspilning af den amerikanske komponist Florence Price’ to symfonier i sidste uge.
Podcastserie
Hør eventuelt podcast-serien ‘Køn i Dur & Mol’ fra DR her. Den lærte jeg noget af.
Æstetisk divers programlægning
Orkestre er heldigvis begyndt at programsætte franske Lili Boulanger (1893-1918), der i mine ører var et kæmpe talent. Døde som 24-årige. Tyske Emilie Mayer (1812-1883), der har skrevet 7 symfonier. Danske Nancy Dalberg (1881-1949), der har skrevet nogle få orkesterværker, og som assistent for Carl Nielsen efter sigende instrumenterede over halvdelen af ‘Fynsk Forår’ – uden at blive krediteret, vel at mærke.
Vi ved jo, at de kvindelige komponister eksisterede. Så nu skal vi gøre et ekstra stykke arbejde og gå på opdagelse.
Hvis DEOO og deres medlemmer nu krævede at få fremskaffet nodematerialet til de oversete værker af kvindelige komponister, så ville forlagene også kunne komme i sving med at finde det og producere det i nye udgaver efter nutidens standarder.
Derudover ved jeg, at man også kan finde mange gode aspekter i en mere æstetisk divers programlægning.
I Århus Sinfonietta blev vi rost af Aarhus Kommunes Kunstfaglige Råd for vores synligheds- og samarbejdsprofil. Vi gik helt bevidst efter at have æstetisk diversitet i vores programlægning for at styrke mangfoldigheden, inddrage nye fællesskaber og medborgerne som aktive medspillere i kunstneriske processer samt styrke den musikalske fødekæde i vores lokalmiljø. Det kom der nogle spændende værker og produktioner ud af.
Allan Gravgaard Madsen, 31. oktober 2021